Hvem er vi

Kalundborg Sportsrideklub er en rideklub bosiddende i Kalundborg kommune. Til ridecentret er tilknyttet en lille rideskole.  Vi rummer ca 50 medlemmer hvor størstedelen af vores ryttere er under 18 år. Vi er medlem af Dansk rideforbund.

Kalundborg Sportsrideklub er åben for alle der ønsker at være medlem af et fællesskab hvor heste, ponyer og ridning enten er ens hobby eller hele ens liv.

Som medlem af klubben kan du starte stævner i andre klubber. 

 

Formål

Vores formål er at give vores ryttere gode kompetencer, der fremmer samspillet mellem rytter og hest, samt gøre rytteren ansvarlig overfor hesten samt principperne inden for ridningen. 

”Klubbens formål er at fremme interessen for ridesporten og at samle medlemmerne til udøvelse af denne idræt, samt navnlig oplære børn og unge i alt vedrørende hestens brug og pleje, på hestens præmisser og med god horsemanship.”

Klubbens arbejde

Kalundborg Sportsrideklub lægger vægt på glæde, trivsel, tryghed og fællesskab. Vi vil styrke medlemmernes alsidighed, tolerance og ansvarsfølelse

Som klub er vi tilstede i rytternes daglige gang på ridecentret. Vi laver mange små sociale arrangementer, blandt andet ugentlig fællesspisning, små hyggestævner, strigledage osv.

Vi har også større arrangementer blandt Kalundborgmesterskabet, dressur og springstævner.

Vores ambition er at lave endnu større ridearrangementer. 

 

Socialt engagement

Kalundborg sportsrideklub er repræsenteret ved større arrangementer i Kalundborg kommune, blandt andet da gardehusarerne besøgte kommunen i forbindelse med dronningens besøg.

Kalundborg sportsrideklub har sammen med vores udlejere et samarbejde med Kriminalforsorgen, hvor mennesker med dom kan udføre samfundstjeneste.

Som noget helt nyt har vi et samarbejde med KvikCare, hvor mennesker der er ramt af langvarig sygdom kan komme i praktik på ridecentret. 

Vores spidskompetence

Vores spidskompetence er de helt små begynder ryttere og deres familier. Men vi favner også de ældre ryttere samt ryttere der har et særligt talent inden for ridesporten. 

Vi har en lille gruppe af ryttere der dels rider eliteridning og dels helt unge med særligt talent. Som klub ønsker vi at støtte disse ryttere i deres udvikling.

Dit firma kan være med

Vi modtager gerne sponsorater:

Ridebanespring med og uden virksomhedens logo, eller materiale i form af maling tømmer o.lign.

Din virksomheds logo kan hænge i vores ridehal. Du kan lave en kontrakt, hvor du betaler årligt

Dressurhegn.

Gulv til rytterstuen.

Varmeanlæg til rytterstue.

Fjensynsskærm.

Sponsorat til vores eliteryttere